Blændende nye screens fra Kameo

Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2004-07-20

Den legendariske engelske udvikler, Rare, der gennem årtier har leveret klassikere på række og var Nintendos vigtigste partner gennem de hårde N64 år, mangler stadig at bevise sig de millioner værdige, som Microsoft har købt dem for.

Sidste år lancerede de Grabbed by the Ghoulies, men skuffede fælt sammenlignet med mange af Rares tidligere spil. Til næste år lover Rare at gøre et comeback i stor stil med Conker og Kameo.

Sidstnævnte høstede stor ros fra vores udsendte på E3 i år, og det er med god grund. Spillets grafiske del er blevet konstant forbedret, og vi ser nu endelig, hvorfor Microsoft var så interesseret i Rare.

Som fe'en Kameo skal man kæmpe mod de onde magter, der er strømmet ind over landet, men man får hjælp af muligheden for at transformere sig til en række bizarre monstre, der er noget mere slagkraftige end Kameo selv.

Vi venter spændt på om Kameo: Elements of Power kan indfri de tårnhøje forventninger, når det udkommer på Xbox til foråret.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage