Nintendo DS – tyndere og med nyt logo

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2004-07-28

Som Nintendo allerede lovede ved årets E3 messe, så var den udgave Gamereactor havde mellem hænderne ikke det færdige design. Firmaet mente at den sagtens kunne gøres en smule mindre og mere strømlinet. Desuden var der mulighed for at lave knapperne bedre og mere fingervenlige. Det meddeler Nintendo så her til morgen at de har opnået.

Samtidig kan den japanske gigant fortælle at man har valgt at bruge Nintendo DS som det officielle navn for maskinen. Derfor manes alle rygter i jorden omkring firmaets overvejelser med hensyn til at bruge det mere kendte Game Boy-navn.

Satoru Iwata sagde følgende ved annonceringen:


"The Nintendo DS will change the future of hand-held gaming.Dual screens, chat functions, a touch screen, wireless capabilities, voice recognition - these abilities surpass anything attempted before, and consumers will benefit from the creativity and innovation the new features bring to the world of video games."

Nedenfor er den færdige udgave af maskinen, samt det helt nye logo.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage