Det lader til at Atari har tænkt sig at dykke dybere ned i The Matrix-serien. Firmaet har siden starten haft muligheden for at udvikle flere spil i den fascinerende verden, men valgte måske på modtagelsen af det første spil, at vente lidt med en opfølger. Nu ser denne ud til at være på vej.
Bruno Bonnell kunne i hvert fald forleden i en finansiel rapport til sine investorer fortælle at Atari havde to Matrix spilaftaler med Warner Brothers ud over Enter the Matrix. Kædes dette sammen med at Wall Street Journals rapport forleden om at Larry og Andy Wachowski arbejder på en Matrix-spil til Xbox, så kunne det se ud til at Neo og drengene vender tilbage.