Alle os der er vokset op med den animerede Pokémon-serie ønskede så inderligt at have den trofaste Pikachu ved vores side, og nu, takket være moderne teknologi, kommer vi tættere på end nogensinde før. For nylig løb den internationale Pokémon-dag af stablen, og selvom Game Freak ikke afslørede noget om Pokémon Switch, så havde The Pokémon Company en særlig overraskelse i ærmet.
De har nemlig løftet sløret for et særligt stykke software til Amazon Echo og Google Home, der giver de to enheder Pikachus stemme og personlighed.
Pikachu vil gerne snakke med dig og sågar synge for dig, og stemmen er ganske gratis.