Vi har lige akkurat tilbragt de tre første timer med Activisions ekstremt længe ventede skrækepos og er generelt imponerede. Selvom selve spillet er lineært i sin opbygning, noget gammeldags og uden væsentlige overraskelser, er teknikken i en klasse for sig selv. Derfor kommer det formentlig ikke som nogen overraskelse for de fleste, at Doom 3 er det absolut flotteste spil vi nogensinde har set og et spektakulært indblik i næstegenerations grafik.
Vi anmelder Doom 3 i weekenden for herefter at sende det færdige blad i trykken. Releasedato på bladet poster vi her på sitet i næste uge. Nyd nedenstående screenshots fra Doom 3 som vi selv har fanget indtil da.