PlayStation Portable måske først i 2005

Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2004-08-20

Selvom vi europæere i forvejen måtte se os nødsaget til at vente til næste år med at få fingrene i Sony's kommende håndholdte konsol, så ser det måske ud til at amerikanerne også må bide i det sure æble.

Ifølge Bobby Kotick, direktør for Activision, er PlayStation Portable nemlig først sat til udgivelse i 2. kvartal 2005 i USA. Sony kommenterede ikke udtalelsen, men man kan spørge sig selv, hvorfor en af de største udgivere ville lyve om konsollens lancering.

Et endeligt svar får vi højst sandsynligt først ved Tokyo Games Show i midten af September, men vi kan garantere, hvis PSP bliver udsat i USA, så må vi ligeledes vente flere måneder ekstra herhjemme.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage