UKIE og en række eksperter vil bekæmpe WHO's "Gaming Disorder"-klassificering

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-03-03

I begyndelsen af året kunne World Health Organization, eller WHO, afsløre, at de havde i sinde at inkludere "Gaming Disorder" blandt de mentale lidelser i deres nye rapport, der står til at ankomme senere på året. Siden da er de blevet kritiseret for klassificeringen af blandt andet ESA, men de er ikke alene.

Også Englands UK Interactive Entertainment, eller UKIE, der står for at passe på spilbranchen i England, har nu afsløret, at de har i sinde at sætte sig imod klassificeringen.

Dette sker via en større rapport, der er blevet underbygget af en række eksperter fra psykologien, psykiatrien og lægevidenskabens verden.

"It is clear that there remains significant opposition from the scientific community to the WHO's proposed position on a 'gaming disorder. We join them and others from the global games sector in calling for the WHO to consider the evidence and concerns presented in this new paper and to stop the unnecessary inclusion of this classification," siger Dr. Jo Twist, der er CEO for UKIE.

Hvad synes du om klassificeringen?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage