Microsoft var ved lanceringen af Xbox sandsynligvis den mest aktive udgiver for konsollen, men det var hele tiden en del af deres store plan. Gennem det seneste år har vi konstant set Microsoft skære titler fra deres liste med bl.a. Psychonauts, Oddworld: Stranger, Tork og Mythica, og i foråret kunne Microsoft Games Studios meddele, at XSN Sports serien ville holde en pause, så firmaet kunne forbedre spillene.
I dag kunne man for alvor mærke den første beslutningen af denne re-evaluering. Microsoft har nemlig fyret 76 fra deres interne Sports gruppe, der primært har arbejdet på NFL Fever, NBA Inside Drive og NHL Rivals. Det var især disse spil, der modtog lunkne anmeldelser fra medierne og kunne mærke stagnerende salgstal fra år til år. Microsofts udviklerhold i Utah, der står bag Amped og Links, er ikke berørt af fyringerne. Microsoft vil hjælpe de 76 tidligere ansatte med at finde nye jobs hos firmaet.
Disse fyringer er en konsekvens af Microsoft langsigtede strategi, hvor de vil forkusere på større, episke spil, som vi bl.a. ser med Halo 2 og Fable, mens andre udgivere i større grad varetager de mere almindelige kategorier.
Fyringerne betyder dog ikke, at XSN-serien ophører med at eksistere. Som sagt er Utah-holdet bevaret, og det forventes Microsoft flytter deres andre serier ud til selvstændige udviklere, som vi har set med Top Spin (PAM Development) og RalliSport Challenge (Digital Illusions). Microsoft har selvfølgelig ingen interesse i at konkurrere direkte med sværvægterne Electronic Arts og Sega, og derfor vil vi se sportsspil som adskiller sig fra mængden og i stor grad udnytter Xbox's hardware.
Vi vender tilbage, når Microsoft melder nærmere ud om fremtiden for XSN serien.