Chucklefish, udgiveren bag det succesfulde Stardew Valley, arbejder lige nu på en slags spirituel efterfølger til spillet kaldet Project Spellbound, et spil der slægter Eric Barones succes på, men foregår på en magisk skole, hvor du i stedet for at gro afgrøder skal lære besværgelser, brygge eliksirer og udforske skolens afkroge.
Det lyder ganske interessant, særligt hvis man savner noget der ligner Stardew Valley rent strukturelt, og nu har vi fået lidt mere at vide om spillet. Den nye information kommer igennem Red Bull Games, der har talt med Chucklefish-stifteren Finn Brice.
Allerførst har Brice afsløret, at præcis ligesom at Stardew Valley ikke kun handlede om at så og gro afgrøder, så handler Project Spellbound også om at dyrke personlige forhold til menneskerne rundt om en.
"The game revolves around your path through school, the relationships you build, and your mastery of the several schools of magic at your disposal. Players should expect to build up their magical proficiency by undertaking school projects. This might have them growing magical crops and creatures in herbology or taking on the denizens of the forest in elemental magic."
"School life is just as important as magic however; a lot of time will be spent meeting and befriending the varied cast of characters, taking on quests, awkward attempts at dating and a host of side activities."
Derudover har alle karaktererne i spillet deres egne mål, og derfor kan det meget vel være at du på en tidspunkt bliver gået fra af din kæreste.
Derudover kommer der også til at være kampscenarier og mekanikker, og præcis ligesom minen i Stardew Valley foregår det i den dunkle skov omkring skolen. Brice beskriver det som "Zelda-like retro action RPGs, with spellcasting taking the place of swords, bows and bombs."
Herunder kan du se nogle nye billeder.

<bild></bild>