Spillere der næste investerer i Destroy All Humans fra den australske afdeling af Pandemic, vil kunne slå lyttebøfferne ud og nyde Jason Bentlys seneste toner. Udvikleren kunne nemlig forleden meddele, at de har underskrevet en kontrakt med den dygtige DJ og music supervisor om at han skal skrive musikken til det sælsomme spil.
Og så er skrive måske så meget sagt. Jason skal stort set blot remixe numre fra 50’erne og 60’erne, således at spillet har nogle passende toner at læne sig op ad. Destroy All Humans trækker nemlig sin inspiration fra denne tids ufo- og monster-film.
Destroy All Humans slippes næste år til PS2 og Xbox.