Ny adapter lader dig bruge DualShock 4 på Switch

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-03-06

Du kender måske producenten 8BitDo i forvejen som firmaet bag en masse retro-inspireret tilbehør til diverse konsoller, men nu står de parat til at lancere noget ganske anderledes. Igennem deres officielle hjemmeside har de afsløret 8BitDo Wireless Adapter, en lille USB dongle, som lader dig bruge samtlige af deres trådløse produkter, samt andre controllere som Wiimote, Wii U Pro-controlleren, DualShock 3 og 4 på Nintendo Switch.

Derudover virker den også til MacOS, Windows og Android-baserede bokse, og den koster bare $19.99.

Dermed kan du altså bruge andre controllere trådløst til din Switch. En Dualshock 4 kan endda bruge rumble.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage