Rygte: Gran Turismo Sport har solgt tre millioner fysiske eksemplarer

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-03-06

Godt nok blev spillet udsat for en række forsinkelser, og det har heller ikke været alle Gran Turismo-fans der har været ville med det store online-fokus, men alligevel lader det til at Gran Turismo Sport har klaret sig ganske glimrende på verdens butikshylder - det siger en ny rapport i hvert fald.

En ny rapport fra VGChartz, der måske mere skal ses som et bredt estimat, siger at spillet nu har solgt 3.034.084 eksemplarer i butikkerne. Det vil altså sige fysiske eksemplarer, og tager man i betragtning hvor meget online-salg fylder, så skal salgstallet nok fordobles.

Det kommer dog stadig ikke i nærheden af de næsten 12 millioner eksemplarer Gran Turismo 5 har solgt. Men det overhaler dog sandsynligvis Gran Turismo 6, der står med lidt under fem millioner.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage