Sony når 1.4 millioner online brugere i USA

Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2004-09-01

Selvom Sony ikke har satset lige så hårdt på deres online-system, som f.eks. Microsoft har med deres Xbox Live, så har giganten alligevel opnået pæne resultater. Ikke mindst i USA, hvor firmaet netop har meddelt at man nu har mere end 1.4 millioner online brugere. Og ifølge firmaets amerikanske VP Andrew House stiger dette tal med ca. 50.000 nye brugere hver måned.

Han er yderst tilfreds med tallene, der ifølge ham indikerer at firmaet snart når langt ud over de mere dedikerede spilfans og dermed får fat i den lidt sværere main stream-gruppe. Han fortæller også at dette efterår samt vinter byder på nogle af firmaets største online spil nogensinde i bl.a. form af Ratchet and Clank 3, Gran Turismo 4 og Killzone - og at netop disse titler bør få endnu flere til at investere i en Network Adapter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage