Rygte: GTA VI foregår i Miami

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-03-07

Grand Theft Auto V befinder sig rutinemæssigt fortsat i toppen af stort set samtlige salgslister verden over, og GTA Online tjener også gode penge hjem til både Rockstar og Take-Two. Hvorfor skulle de overhovedet arbejde på GTA VI? Et rygte siger dog, at arbejdet er påbegyndt.

Og selvom mange rygter har svirret de seneste par år, så lader dette dog til at være en relativt konkret rapport, baseret på anonyme kilder. Rapporten kommer ovre fra den ugentlige spilnyhedsprogram The Know, der for nylig har udgivet en særlig episode dedikeret til en række informationer de mener at have fået omkring GTA VI.

Angiveligvis går spillet under navnet "Project Americas", og det er der en god grund til. Selvom størstedelen af spillet foregår i Miami, eller noget tilsvarende (Vice City), så kan spilleren frit navigere imellem denne lokation og Sydamerika via fly.

Ikke bare det, rygtet siger at Rockstar sigter efter en udgivelse i enten 2020 eller sågar 2021, som naturligvis giver masser tid til at promovere og understøtte Red Dead Redemption 2.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage