For nylig afslørede Præsident Trump og hans administration, at som led i en eventuel præventiv handling imod flere skoleskyderier i landet, vil præsidenten invitere udvalgte repræsentanter fra spilbranchen til en snak om mediets rolle i debatten, og om hvorvidt spil i sidste ende bidrager til denne tragiske og voksende tendens.
Problemet var bare, at på da administrationen afslørede at disse møder ville finde sted, der var ikke én eneste invitation blevet sendt ud. Nu ved vi dog, at disse møder vil finde sted i løbet af ugen. Polygon kan rapportere, at ESA, eller Entertainment Software Association, vil deltage i et møde med præsidenten på torsdag d. 8 marts, og vil omhandle aldersmærkninger, vold i spil og meget andet.
"The upcoming meeting at the White House, which ESA will attend, will provide the opportunity to have a fact-based conversation about video game ratings, our industry's commitment to parents, and the tools we provide to make informed entertainment choices,"siger ESA's officielle meddelelse.
Det vides endnu ikke om præsidenten leder efter at få gennemtrumfet lovgivning på spilområdet.