Xbox fans verden over jublede den dag, da Konami afslørede at deres anmelderroste fodboldserie, Pro Evolution Soccer, ville gøre sit indtog på Xbox, men det evigt gyldige spørgsmål rejste sig med det samme: kan det spilles på Xbox Live?
Selvom det for nogle måneder siden blev klarlagt, at Pro Evolution Soccer 4 ville understøtte Xbox Live på den ene eller anden måde, så var det stadig uvist om det var muligt at spille det online. I dag kunne Konami så officielt meddele, at det er det!
Selvom nyheden er lidt gammel, eftersom kloge hoveder har fundet online muligheden i en demo version af spillet på en messe i London, så melder Konami nu officielt ud om funktionen, så nu er der absolut ingen tvivl.
"We’re very excited that Pro Evolution Soccer 4 will include Xbox Live functionality," sagde Michel Cassius, senior director, Xbox platform og marketing. "Xbox Live will bring a whole new level of football excitement to Pro Evolution Soccer 4 fans and we welcome its debut on Xbox as it joins the ever-growing lineup of Xbox Live titles coming to Xbox this Christmas."
Det bliver spændende at følge kampen mellem FIFA 2005 og Pro Evolution Soccer 4, der muligvis bliver den mest intensive og blodige hidtil!