I sidste uge afslørede Donald Trump of hans administration, at de havde i sinde at invitere udvalgte chefer fra spilbranchen, samt repræsentanter fra Entertainment Software Association, til en snak i Det Hvide Hus om mediets potentielle indflydelse på voldelige adfærd. Dette kommer oven på endnu et skoleskyderi i Parkland, Florida, hvor 17 blev dræbt.
Det har dog, indtil nu, været ukendt præcis hvilke chefer administrationen havde i sinde at invitere. Nu ved vi, takket være The Washington Post, at Trump har inviteret Robert Altman, der er CEO for ZeniMax der har Bethesda og Strauss Zelnick, der er CEO for Take-Two. Derudover kommer Michael Gallagher, der er lederen af Entertainment Software Association.
Det forventes desuden at Donald Trumps bror, Robert Trump, også kommer, da han faktisk sidder i bestyrelsen for ZeniMax. Mødet foregår i aften.