PlayStation nægter at sælge spil om at score kvinder

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-03-08

Richard La Ruina er kendt blandt jetset-laget i USA som en såkaldt Super Seducer, og er tidligere dukket op i tv-programmer, på internettet og i bøger med tips til amerikanske mænd om hvordan de scorer kvinder. I løbet af det seneste stykke tid har La Ruina dog valgt at udvinde etablissementet, og har udviklet et spil kaldet, ja, Super Seducer. Her skal man, i bedste Telltale-stil, bane vejen for sin karakter igennem en række små historier, og La Ruina påstår at man herigennem lærer en række "do and donts" i forhold til interaktioner med kvindekønnet.

Spillet er ude på Steam nu, men selvom en udgivelse på PlayStation Network var planlagt, så kommer det ikke til at ske. Motherboard kan nemlig afsløre, at PlayStation har valgt at aflyse spillets ankommelse og ønsker ikke at publicere spillet på deres onlinebutik.

Motherboard spurgte La Ruina om en kommentar, og her svarede han; "My comment is that I have no comment on this".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage