Analysefirma forventer at Nintendo får større markedsandel end Microsoft i 2018

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-03-09

Nintendo har praktisk talt stormet fremad i løbet af det sidste års tid, og vi har i flere omgange afsløret, at Switch allerede har formået at sælge flere enheder end Xbox One i en række europæiske territorier, deriblandt Spanien og Italien. Det har ledt ét analysefirma til at komme med en ganske ambitiøs udtalelse.

På ét år har Switch formået at sælge omkring 15 millioner enheder, som flere mener allerede er en tredjedel af Xbox One-konsollens samlede salg. Nu har analysefirmaet IHS Markit fortalt Games Industry, at de forventer at Nintendo kan indhente den totale sum brugt på Xbox-enheder i 2018.

Dette kommer som resultat af en projektion, hvor IHS mener at summen brugt på Nintendo-enheder vil stige til $11 milliarder, hvorimod Microsoft vil dykke til $9 milliarder.

Tror du at der er noget om snakken?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage