Rygte: Begge South Park-spil kommer til Switch

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-03-08

En større Nintendo Direct-udsendelse står til at udkomme i aften kl. 23:00 dansk tid, og naturligvis er internettet allerede fyldt til renden med rygter om hvilke afsløringer Nintendo har i lommen til udsendelsen.

Et af disse rygter kommer fra en administrator, Emily, der har udtalt til Gamereactor at både South Park: The Stick of Truth og South Park: The Fractured but Whole ankommer til Switch. Det sidste spil i serien bruger jo Snowdrop-grafikmotoren, som også er blevet brugt til at bringe Mario + Rabbids Kingdom Battle til Switch, så der er ikke lige så meget arbejde involveret.

Dette skulle desuden være en måde for Ubisoft at bejle til Switch-ejere med deres indhold, for de har tidligere sagt at de har i sinde at inkludere Switch mere i deres strategi.

Tror du at rygtet er sandt?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage