Udvikleren Colossal Order og udgiveren Paradox Interactive fejrer hele tre år med det succesfulde Cities: Skylines på PC, Mac og Linux i denne uge, og derigennem har de også bekræftet, at spillet har ramt en yderst imponerende milepæl.
De har nemlig afsløret, at spillet har formået at sælge hele fem millioner eksemplarer, og det er på PC alene. Siden udgivelsen har Colossal Order desuden tilføjet over 1000 ekstra features, og spillere har udviklet hele 144.000 mods.
For at fejre milepælen giver de Surviving Mars-inspireret indhold væk.