Uofficiel PSP pris sluppet

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2004-09-22

Selvom Sony officielt ikke har nævnt prisen på deres håndholdte PSP, så er der alligevel sluppet nogle tal ud der kan indikere hvilken prisklasse maskinen kommer til at ligge i.

Ifølge SCEE’s tyske Managing Director Manfred Gerdes, så kan han bekræfte at prisen på maskinen i Japan bliver 33.000 yen - altså lige godt 1900 danske kroner. Men ifølge MCV så bringer det os ikke meget tættere på den europæiske pris der kan være alt mellem 500 og 1000 kroner dyrere.

Skal man dog forfølge tanken, så ser det ud til at den officielle engelske pris bliver 199 pund - ligegodt 2200 danske kroner, hvilket syntes at være en rimelig pris for en så avanceret maskine.

Hos Sony selv siger man naturligvis intet og derfor må vi vente lidt endnu med at finde ud af, hvor mange penge der skal ligges til side for at få fat i herlighederne. Det står dog klart at Nintendo DS bliver billigere end PSP, men Sony har også gjort det klart at man ikke agter at konkurrere på prisen, da maskinerne har to helt forskellige målgrupper som fokus.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage