Mange af Sonys kommende, store eksklusive titler har for nylig fået udgivelsesdato, eller om ikke andet bare en bekræftelse af at de udkommer i år. Der har dog været ganske stille omkring Days Gone, og det er også lang tid siden at vi har set spillet i aktion - der viser der sig nu til at være en grund til.
For nylig blev PlayStations officielle hjemmeside opdateret, og deraf fremgår det nu, at spillet udkommer i 2019. Derfor rakte US Gamer ud til Bend Studio, og her blev det endelig bekræftet at spillet er blevet forsinket:
"Days Gone will now be releasing in 2019 and we will keep you updated on the launch date."
Som der står i citatet har spillet ikke fået nogen udgivelsesdato, eller nogen indikation om præcis hvornår næste år det udkommer.