Fable sælger igennem i Amerika

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2004-09-24

Selvom spillet tilsyneladende kan gennemføres på ti timer og slet ikke har den dybde som Peter Molyneux tidligere har antydet, så er det et udmærket RPG og det kan ses på salgstallene.

Microsoft har nemlig netop meddelt at spillet i sin første uge på hylderne har solgt ca. 375.000 eksemplarer og bl.a. er det bedst sælgende Xbox spil i EB Games butikkerne nogensinde. Selv filmen Sky Captain and the World of Tomorrow, der i øjeblikket ligger på biograflistens førsteplads har ikke tjent ligeså mange penge som Fable.

Fable udgives herhjemme i oktober på Xbox.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage