Endelig lader Undead Labs til at være parat til at udgive State of Decay 2, for for nylig fik spillet endelig en udgivelsesdato, og de kunne desuden også afsløre at spillet både koster bare $30, og at det ikke har nogen mikrotransaktioner. Så langt så godt.
Nu har de dog løftet sløret for noget ganske andet. Via et indlæg på Xbox Newswire har Undead Labs og Microsoft afsløret spillets imponerende Collector's Edition.
Denne kommer til at koster $69.99 i USA (den europæiske pris er ukendt), men den indeholder faktisk ikke selve spillet, hvilket skal købes for de $29.99 sammen med.
Du kan se indholdet herunder.