Uanset rygterne om at Vu Games ville sidde på den færdige Half-Life 2 kode i op til at halvt år, så står det nu fast at spillet udgives meget snart. I hvert fald hvis den amerikanske udgave af PC Gamer kan bruges som et pejlemærke.
Spilmagasinet vil nemlig i deres december udgave have en verdens eksklusiv anmeldelse på Half-Life 2. Dermed står det nok rimelig fast at spillet slippes meget snart, da det ellers ville være yderst underligt at have det på forsiden af et magasin. Nedenfor er coveret til december nummeret.