OutRun 2 soundtracket afsløres

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2004-09-30

Selvom vi allerede har haft OutRun 2 snurrende i maskinen og kender alt til spillets lydflade, så er det først nu at Sega løfter sløret for hvilken musik du skal ræse til. Og her står det klart, at du ikke skal forvente det tarvelige omgang punk og rock, alle andre spil i i øjeblikket belemres med, men i stedet remix-versioner af de originale numre.

Det er Richard Jacques, manden bag musikken til bl.a. Headhunter-spillene, Sonic R, Sonic 3D Blast samt Jet Set Radio Future, der har haft bl.a Passing Breeze og Magical Soundshower gennem lydpulten for at give dem et tidssvarende udtryk.

Om det er lykkes kan du vurdere når spillet lander i oktober måned på Xbox.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage