I sidste måned kunne vi fortælle dig at Pandemic stod klar til at slippe to missioner yderligere til Xbox-udgaven af Full Spectrum Warrior, men at udvikleren endnu ikke vidste om dette ekstra indhold ville koste penge eller være gratis.
Det ved firmaet så nu og faktum er at man skal af med ca. 30 kroner for at få Epilogue 1, der foregår få timer efter historien i spillet slutter. Senere vil Epilogue 2 blive sluppet og her regner firmaet med at kunne sælge banen for samme pris. Begge baner er en del af PC-udgaven vi i øvrigt meget snart anmelder her på Gamereactor.
Så har du lyst til at betale for indholdet, så kan du få fat i en ny mission til Full Spectrum Warrior på Xbox fra og med i dag ifølge THQ.