Nier: Automata er gået hen og er blevet en stor succes for Square Enix, og det er til trods for at spillet er ganske excentrisk, og ved første øjekast appellerer det kun til et nichepublikum. Alligevel lader spillet til at have slået igennem på det brede marked, og det sælger tydeligvis stadig, for nu har det ramt et imponerende tal.
Spillets officielle Twitter-konto har afsløret, at de nu har sendt 2.5 millioner eksemplarer til butikkerne. Tilbage i september afslørede de at de havde ramt de to millioner, så 500.000 eksemplarer er blevet sendt afsted i løbet af det sidste halve år.
Hvad synes du om Nier: Automata?