For nogle uger siden kunne Phil Spencer på mystisk vis afsløre, at Microsoft havde i sinde at gøre noget lidt anderledes med deres E3-pressekonference i år. Nu ved vi lidt mere om præcis hvad det er han mener.
Microsoft har afsløret via deres Newswire, at E3 2018 bliver deres største konference nogensinde. Selvom de fortsat har en tilstedeværelse i L.A. Convention Center under E3-messen, så rykker de, ligesom EA gjorde for nogle år siden, hovedbestanddelen af deres tilstedeværelse over til Microsoft Theater i Los Angeles.
Præcis ligesom EA Play vil Microsoft Theater ligge hus til deres pressekonference, men samtidig byde på en langt større og mere ambitiøs plan for demonstrationen af nye spil, paneler, debatter og meget mere. Angiveligvis betyder dette også, at de vil afsløre flere spil end nogensinde før.
Microsofts pressekonference løber af stablen d. 10 juni kl. 21:00.