Når Gran Turismo 4 slippes over hele verden i december, så får japanerne muligheden for at købe et speciel udgave af spillet der inkluderer en DVD med den obligatoriske "The Making of...". Den kan dog kun købes online på Sonys eget site, men til gengæld er den på bundlinien billigere end originalen uden DVD-guffet.
Sony har ikke tilkendegivet overfor pressen at denne Special Edition også slippes i USA og Europa, så vi skal nok ikke forvente os at få muligheden for at købe denne. Gran Turismo 4 slippes i Europa omkring d. 17. december.