Super Monkey Deluxe er på vej til Europa

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2004-10-22

Den specielle PlayStation 2 og Xbox udgave af Monkey Ball har naturligvis været annonceret et stykke tid, men det er først nu at Sega kan bekræfte at spillet rent faktisk udsendes i Europa i foråret år 2005.

Under titlen Super Monkey Deluxe gemmer der sig et spil med 300 baner, 114 fra Super Monkey Ball 1 og 140 fra toeren, mens holdet bag også har inkluderet 46 helt nye af slagsen. Desuden vil alle party-spil blive bragt over og så vil der i øvrigt også være seks helt nye multiplayer party-spil.

Det forventes endvidere at spillet udsendes til budget pris, men dette er ikke bekræftet. Dog vil spillet udsendes i Amerika til kun 29.95 dollar, så noget tyder på det.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage