Doom 3 udvidelse på vej

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2004-10-26

Fans af det umanerlig flotte Doom kan glæde sig til flere eventyr i rædslernes korridorer. Activision og id Software har nemlig offentlig gjort at man er godt i gang med en udvidelse med titlen Resurrection of Evil.

Udvidelsen der er under udvikling hos Nerve Software indeholder ifølge informationerne en helt ny historie, en dobbeltløbet shotgun, nye karakterer og lokaliteter. Historiens centreres omkring et artefakt der indeholder alle helvedes kræfter - og som altid vil dæmonerne have disse kræfter på egne hænder. Så gæt hvem der skal blæse dem lang pokker i vold?

På multiplayer-siden loves der en fordobling af spillere, så det nu er muligt at spille otte spillere sammen. Der vil også være masser af nye baner.

Activision har ikke meddelt hvornår udvidelsen står til udgivelse, så indtil videre kan du ikke sætte et definitivt kryds i kalenderen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage