Nintendo åbner op for endnu en Direct-udsendelse i denne uge

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-03-19

Nintendo har haft stort held de seneste par uger med flere Direct-udsendelser, der har indeholdt et hav af forskellige spilafsløringer til Switch. Dog slutter det ikke her, for Nintendo har tænkt sig at fortsætte det høje tempo, denne gang med endnu en Direct-udsendelse fokuseret på mindre titler.

Disse udsendelser går under navnet "Nindies", og nu ved vi hvornår den næste løber af stablen. Nintendo har afsløret via deres hjemmeside, at en stor Nindies-udsendelse sparkes i gang på tirsdag kl. 18 dansk tid.

Det vides ikke hvilke, eller præcis hvor mange spil der normalt fremvises, men traditionelt indeholder Nindies-udsendelser mellem 15 og 20 spilafsløringer.

Hvad håber du på at se?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage