Valves Steam-platform er ganske gigantisk, og der er mange forskellige mennesker der færdes på den. På grund af manglede kontrol og topstyring fra Valves side er der henover en længere periode opstået en lang række stødende grupper, men dem bliver der slået ned på nu.
GamesIndustry kan rapportere at Valve har strammet op på deres stillingtagen til grupper på Steam-markedspladsen, og derigennem er en række af disse blevet fjernet. Grupperne der er blevet slettet havde med racisme og sexisme at gøre, og nogle fejrede endda skoleskyderier.
Desuden bliver det rapporteret at en række nazistiske grupper er blevet fjernet, der gør at når man søger på "nazi" nu, så findes der kun grupper der modsætter sig dem, og ikke er for.
Nogle stødende grupper hænger stadig ved, men Valve er i fuld gang med at fjerne. Hvad synes du om dette initiativ fra Valves side?