Bethesda Game Studios har ét projekt i fuld produktion

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-03-20

Siden udgivelsen af Fallout 4 og dets diverse udvidelser har der været ganske stille omkring Bethesda Game Studios. Mange håber på The Elder Scrolls VI, og andre rygter har refereret til et science fiction-projekt kaldet "Starfield", men det vides endnu ikke præcis hvad der skal komme først, og hvordan disse projekter overhovedet ser ud.

Alligevel ved vi nu, at ét af de projekter studiet har i støbeskeen er kommet ud af præproduktion og ind i fuld produktion, som kunne betyde at en afsløring er ikke er langt væk. For nylig udkom en samtale imellem Insomniac-chefen Ted Price og Bethesdas egen Todd Howard som led i initiativet Academy of Interactive Arts and Sciences Game Maker's Notebook.

Her talte de to om Bethesdas kommende projekter. Howard afslørede, at et nyt projekt er i fuld produktion, og at dette benytter Bethesdas gamle animationssystem, som også bruges i Fallout 4. Et andet projekter er lige nu i præproduktion, og benytter et helt nyt animationssystem. Det skal i den forbindelse siges, at denne kan vare flere år.

Hvad tror du Bethesda Game Studios arbejder på, der benytter det gamle system? Kan det være at The Elder Scrolls VI er blevet skubbet fremad, alligevel?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage