PUBG Mobile ruller ud over hele verden lige nu

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-03-20

Bare få dage efter den canadiske beta begyndte, så lader det til at udvikleren Tencent Games har påbegyndt lanceringen af PUBG Mobile i hele verden. Dette er den mobile udgave af PlayerUnknown's Battlegrounds, der lader til at være hele spiloplevelsen bare på en mindre skærm. I skrivende stund lader spillet ikke til at være blevet lanceret i Europa endnu, men dette burde ske indenfor de næste par dage.

GameSpot kan dog rapportere at spillet er ude i USA, og at det er ganske normalt for iOS- og Android-applikationer at have disse "rolling releases".

Nogle har allerede hentet billederne fra den amerikanske butik, som viser hvor tro imod PC-versionen mobilversionen lader til at være.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage