Nye spilstudier formes hele tiden, og nu kan vi rapportere om endnu et. Studiet hedder Sharkmob, og består af tidligere ansatte fra blandt andet danske IO Interactive og Ubisoft Massive. De har kontorer i Malmö, og deres første projekt lyder allerede ganske interessant.
Studiet har nemlig allerede påbegyndt et samarbejde med en større udgiver om deres første spil. Deres hjemmeside kalder denne for en "undisclosed publisher". Ifølge samme hjemmeside er spillet desuden udviklet i Unreal Engine, bliver et "multi-platform project", er "action-packed" og får en M-rating.
Ikke bare det, ifølge et interview studiechefen Fredrick Rundqvist har givet Venturebeat, så er spillet baseret på en "cult classic IP", altså en allerede eksisterende spilserie.
"Of course, in our opinion, the pure mechanics of that are not interesting if you don't have the right IP, the right setting, the right fantasy to get people really excited about the game mechanics we provide. I guess that also gives you a hint as to what kind of game we're making."
"We're not really interested in making a more traditional single-player type of game. What we play privately, the kind of games we love, are very social, very competitive, always multiplayer. The more the merrier."
Hvad mon de arbejder på?