Sonys kommende håndholdte PSP har lige fået to nye racere i stalden. Codemasters har nemlig meddelt at der både er versioner af Colin McRae Rally 2005 og TOCA Race Driver 2 vej til PSP’en - lanceringen af begge produkter sker i foråret 2005.
Colin McRae Rally 2005 kommer til at indeholde mere end 30 biler, flere forskellige modes og muligheden for at spille multiplayer trådløst. Det er Six by Nine der skal stå forudviklingen af PSP-udgaven (de stod også bag PC-versionen)
TOCA Race Driver 2 kommer til at ligne sin PS2-udgave med super truck racing, GT racing og gaderæs. Der er en trådløs multiplayer-del hvor op til otte spillere kan dyste mod hinanden. Det er Sumo Digital, holdet bag konverteringen af OutRun 2, der står for udviklingen af spillet.