Så kom vores første udsendelse online, og skulle du have interesse for at se den, så kan det gøres lige her: Hør alt om Halo 2 og lanceringen af spillet
Er du fast bruger af Gamereactor, så kender du med garanti allerede GRTV - men nu sparker vi hele konceptet op i et helt andet gear. Med Anne Rani, tidligere sangerinde i "Juice" ved roret, bliver spil-tv både sjovere, flottere og større.
GRTV er ambitiøst, nærgående og interessant web-tv om spilverdenen. Vi krydrer de ugentlige udsendelser med bl.a. interviews, spiltests, udviklerbesøg og spillanceringer. Desuden tester vi joypads, hiver kendte danskere ind forbi studiet og viser dig de hotteste spil i levende live - nettet bliver aldrig det samme igen.
Vores første udsendelse går i luften i morgen og vil kunne ses i fuld længde af vores abonnementer og i en forkortet version af alle andre. I morgendagens udsendelse får du mulighed for at se hvordan det gik til Microsofts lancering af det længe ventede Halo 2-spil. Vi har bl.a. interviewet Kristian Sveigaard fra Microsoft om hans forventninger til spillet, samt Gamereactors egen anmelder Jesper Nielsen - så udsendelsen i morgen står virkelig i Master Chiefs tegn.
Fremover vil det dog være sådan at du skal tegne abonnement for at få adgang til GRTV. Skulle du være blevet fristet af den første udsendelse og savner du i forvejen at få magasinet sendt direkte til døren, så har du her muligheden for at tegne et abonnement på Gamereactor og dermed få fuld adgang til GRTV - dette gøres på følgende link:
Tegn abonnement på Gamereactor
Du kan læse mere om Anne Rani her: Anne Rani’s profil
Og så kan du deltage i diskussionen i hendes forumkanal her: Få gang i snakken - skulle det interessere dig blot det mindste, hvad tøser synes om de seneste spil. Anne har lovet at være ekstrem aktiv i Gamegirls forum’et fra i morgen.