Marvel sagsøger NCsoft

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2004-11-15

Koreanske NCsoft står med noget af et problem mellem hænderne. Efter at spillet City of Heroes, der i øvrigt er et MMORPG med superhelte i spidsen, er lanceret på flere kontinenter, er der begyndt at dukke spillerskabte karakterer op der til forveksling ligner Marvels mange patenterede superhelt som bl.a. Wolverine og Hulk.

Det har prompte fået tegneserie-giganten til at sagsøge NCsoft, hvilket kan have en katastrofal betydning for hvordan spilleskabte karakterer laves og bruges. I værste fald kan det give nogle gevaldige problemer med hele værktøjet bag - altså at man fra udviklerens side er nødt til at begrænse muligheder meget, for derfor ikke at bryde nogle rettigheder.

Eksperter i branchen mener dog at det mest af alt skyldes at Marvel tjener fedt på deres licenser og at tegneserie-giganten muligvis er på vej med et spil i samme genre, og derfor gerne ser NCsoft få en lille kæp i hjulet.

Vi holder øje med sagen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage