Nintendo har lavet mange udgaver af deres Game Boy Advance SP, men uanset hvilken maskine du til daglig har mellem hænderne, så har du med sikkerhed aldrig ejet Nintendos seneste påfund.
Det er nemlig en guldbelagt maskine, der kun kan vindes i England, hvis du er så heldig at finde en af de seks guld-kuponer som Nintendo har lagt i Zelda Limited Edition pakken - en pakke der indeholder Zelda: The Minish Cap og en special designet GBA SP.
Tiltaget er udelukkende noget der løber af stablen i England, så der er ingen grund til at vælte ned til butikkerne for at jagte vidunderet.
Nyd billederne nedenfor. Alle billeder er venligst udlånt af CVG.