Phil Spencer vil gerne have Banjo-Kazooie med i det nye Smash Bros.

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-03-22

Super Smash Bros. (Switch) blev endelig afsløret ved den seneste Nintendo Direct-udsendelse, og selvom den første trailer ikke afslører synderligt meget om spillet, så fik vi da et lille kig på nogle af de karakterer vi kan forvente bliver en del af galleriet ved udgivelsen. Størstedelen af karaktererne er dog stadig bag lås og slå, men står det til Microsoft-chefen Phil Spencer, så må de gerne låne ét sæt karakterer som mange fans elsker.

Én fan spurgte nemlig, i anledning af afsløringen af Super Smash Bros. (Switch), om hvorvidt han ville være åben overfor at lade Banjo-Kazooie blive en del af spillet som gæst. Her var Spencers svar ganske enkelt; "Yep."

Selvom Banjo-Kazooie ejes af Microsoft, så er karakterduoen blevet kendt igennem Nintendo 64. Hvilke gæster så du gerne blev en del af galleri i det kommende spil?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage