Selvom Weekly Famitsu allerede har skrevet at Tekken 5 er på vej til både Xbox og GameCube, så skal man tilsyneladende ikke tro på det. I hvert fald ikke hvis det står til Namcos amerikanske afdeling Namco Hometek. Her afviser man fra ledelsens side kategorisk at der skulle foreligge planer om at udgive spillet på Xbox og GameCube.
Det har dog før vist sig at de udenlandske afdelinger, med kontor i enten Europa eller USA, blot ikke kender til planerne på det japanske hovedkontor og derfor ikke aner hvad der foregår. På den måde kan det sagtens tænkes at der er versioner på vej til både Xbox og GameCube, men at dette bare ikke er blevet officielt annonceret endnu.
Gamereactor afventer et endeligt svar fra Namo og vender tilbage når det foreligger.