The Sith Lords går guld

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2004-11-24

Så kan fans af George Lucas store Star Wars-univers godt glæde sig. Obsidian Entertainment har nemlig meddelt at fortsættelsen til BioWares succesfulde RPG Star Wars: Knights of the Old Republic er gået guld på Xbox.

Det var egentlig meningen at både Pc og Xbox-versionen skulle slippes samtidig, men grundet at først nævnte stadig er i produktion, så slippes Xbox versionen først. Bor man i USA, så vil man kunne få fingrene i The Sith Lords d. 6. december. Pc-versionen slippes først i februar år 2005.

Det vides ikke med sikkerhed hvornår begge versioner lanceres i Europa, men alt tyder på at det bliver i første kvartal af år 2005.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage