I weekenden blev det seneste kapitel i den uhyre populære Dragon Quest-serie sluppet i Japan og som altid var der stor interesse for serien. Faktisk er netop Dragon Quest mere en religion for mange japanere end blot en spil serie, og det er derfor ikke så underligt at det er firmaets bedst sælgende serie nogensinde.
Måske var det derfor at holdet bag spillet samtidig benyttede udgivelsen som springbræt til at vise rollespil fans det første glimt af Code Age, der indtil nu har været gemt af vejen. I traileren som ligger sammen med Dragon Quest VIII får man i hvert fald de første glimt af spillet og det er øjensynligt under udvikling hos Yusuke Naora, der bl.a. har været med til at skabe FFVII og Chrono Trigger. Hele herligheden præsenteres i den velkendte Cell-shading teknik.
Vi vender tilbage når vi har mere om Code Age.