Det nye Super Smash Bros. kan spilles på E3

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-03-24

Det nye Super Smash Bros. (Switch) blev afsløret ved en nylig Direct-udsendelse, og selvom mange allerede er meget spændte på spillets udgivelse senere på året, så har Nintendo også fået kritik for ikke at vise spillet ordentligt frem, og i stedet udelukkende køre med en filmisk trailer.

Men der går ikke alt for længe før vi får lov til at se spillet i aktion. Nintendos nye eSportsorienterede Twitter-konto har nemlig afsløret, at spillet vil blive brugt i en større eSportsturnering under E3 i form a #SmashBros Invitational 2018.

Man kunne naturligvis tro at et ældre spil i serien ville blive brugt til at afvikle turneringen, men traileren for turneringen indeholder billeder fra den første trailer fra Super Smash Bros. (Switch).

Glæder du dig?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage