At give spillerne store, åbne verdener er efterhånden blevet en forventning fra mange, og dette har været med til at budgetterne på større spil er vokset, og at udviklingstiden er blevet længere. Det er der nogle spilskabere der er lidt trætte af, og én af dem er instruktøren bag Nier: Automata, Yoko Taro.
Under et nyligt panel ved GDC-messen fortalte Taro at han har "open-world fatigue". Ifølge Taro begynder spillere også nu at brokke sig over at have for meget frihed i spil, og at de mange separate stykker indhold der er placeret i sådan en verden hurtigt kan føles som kedeligt, arbitrære opgaver i stedet for spændende oplevelser.
Ifølge Taro er den frihed man oplever i åben spil ikke nødvendigvis den egentlige følelse af at føle sig fri. Derudover beskriver han også processen af at udviklerne skaber tonsvis af sidemissioner, som spillere føler at de bør gennemføre, ellers er de jo ikke blevet helt færdige med spillet - det forvandler oplevelsen til en forpligtelse.
Er du enig med Taro?