Rayman DS rykkes til næste år

Tekst: Rasmus Berg
Publiceret 2004-12-08

Ubisoft har i en meget kort meddelelse fortalt at Rayman DS desværre ikke bliver færdig i denne måned og derfor skubbes til næste år. Firmaet fortæller endvidere at det gøres for at skabe det absolut bedste produkt til Nintendos DS-maskine.

I krogene forlyder det dog fra spiljournalister at den første modtagelse af spillet ikke ligefrem har været strålende og at flere var meget utilfredse med at Rayman DS udelukkende bruger en skærm til selve spillet og den anden til at lade spilleren få et overblik over de mange options. Om dette er tilfældet vides naturligvis ikke.

Rayman DS burde være en af lanceringstitlerne når Nintendo DS slippes i Europa i marts.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage