Sidste år kunne EA afsløre, at de havde lukket Visceral Games, og totalt omlagt det Star Wars-projekt de på daværende tidspunkt arbejdede på. De fortalte derudover, at projektet nu ville blive mere åbent, og muligvis med flere live-elementer. Nu er dette mystiske projekt dukket op igen.
Det er sket via et jobopslag hos EA Vancouver, der har overtaget brudstykkerne af Viscerals projekt, og de leder efter en ny ingeniør til et "Star Wars Open World Project".
Dette bekræfter altså at spillet får en traditionel åben verden. Der står ikke hvor mange der nu arbejder på spillet på tværs af EA's studier, eller hvornår de regner med at det afsløres formelt.